Nyhedsbrev August 2021

Den 20. august tog klubben fat på den nye sæson for ddbu turneringer.

Der var spillermøde i klubben, og rigtig mange spillere var mødt op.

Dejligt at se, at medlemmer bakker op om klubbens aktiviteter.

Klubben har 4 hold med i turneringerne. Det bliver spændene at se resultaterne af den kommende sæsons indsats.

Hjemmesiden er opdateret med info om de nye hold, følg med her. Resultaterne vil blive lagt ind efterhånden som pointerne ruller ind 🙂

Husk:

Den 3. september kl 12.30 har Aktivitetshuset den officielle indvielse/Åbne Hus for alle som måtte være interesseret. Bemærk at du skal tilmelde dig såfremt du vil med til dette arrangement.

Det vil være flot såfremt Holsted Billard Klub kan mønstre mange medlemmer til arrangementet, og vise hvem vi er, så tilmeld jer!

Der bliver serveret en tapas og der er også drikkevarer. Godt vejr håbes der på, selvfølgelig. Kan vi holde gang i bordene lige så godt som til ”det lille åben hus” som var den 16. august, så har vi udsigt til at mange flere ønsker at spille billard.

Alle ønskes en god ny spillesæson.