Julehilsen 16.12.2020

Til medlemmer af Holsted Billard Klub.   Først ønsket om en Glædelig Jul og og et Godt Nytår fra bestyrelsen.   Vi har ikke kunnet samles i år til den traditionelle Julefrokost, heller ikke den nej, oveni er nu også kommet at:   Aktivitetshuset er fra klokken 16 lukket helt ned til og med, foreløbig den 3. januar 2021.   Bestyrelsen har netop fået denne mail fra Vejen kommune:  

Kære foreninger
Fra og med i dag (16-16-20) kl. 16.00 omfatter den delvise nedlukning også Vejen Kommune.

mailen indeholder denne uddybning af reglerne:

Nye restriktioner gælder også Forenings- og Fritidslivet i Vejen Kommune  

Med virkning fra i dag den 16. december kl. 16 til og med den 3. januar 2021 gælder den delvise nedlukning også Vejen Kommune. Det betyder at alle lokaler, hvor der udøves idræts-, forenings- og fritidsaktiviteter, skal holde lukket for offentligheden. Professionelle idrætsudøvere kan fortsat anvende indendørsarealer, som er lukket for offentligheden. Idræts- forenings- og fritidsaktiviteter skal lukke ned for indendørs idræt. For udendørs aktiviteter bliver det ikke længere muligt at samle op til 50 børn og unge. Der må kun være 10 personer til stede ved aktiviteter.

Vejen kommune henviser til følgende link:

Aktuelt Covid 19

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Holsted Billard Klub